top of page

Evolution

Evolution er en proces igennem hvilken sammensætningen af arveanlæg i en population ændres over generationerne. Evolutionsteorien er en videnskabelig teori, der forklarer hvordan diversifikation af organismer, og artsdannelse, dvs. opståen af nye arter, forekommer. Evolution anses som videnskabelig kendsgerning, fordi de forudsigelser som udviklingslæren producerer har vist sig at holde stik - både i eksperimenter, og i analyser af fossiler og levende arter.Charles Darwins evolutionsteori beskriver hvordan alle jordens levende organismer deler et fælles ophav hvorfra de har undergået divergerende udviklingsprocesser baseret på naturlig udvælgelse frem til i dag, hvilket har ført til den nuværende mangfoldighed organismer. Darwin var den første der beskrev evolution som en proces drevet af naturlig udvælgelse, og dermed den første til at give en videnskabelig forklaring på de processer der fører til artsdannelse. Han forklarede, at fordi de fleste organismer kan producere mere afkom, end der er resurser til, forekommer der en udvælgelse af de individer, der bedst tilpasser sig deres omgivelser, og som derved får flere overlevende afkom. Hvis de fordelagtige egenskaber er arvelige, vil de dermed blive videreført til næste generation med højere frekvens end andre mindre fordelagtige egenskaber. Over tid vil denne process føre til populationer med biologiske egenskaber, der tilsyneladende er direkte tilpasset et bestemt miljø.

© 2023 by My site name. Proudly created with Wix.com

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic
  • RSS Classic
bottom of page