Camillas' naturfagsside

DNA 

- Deoxyribonukleinsyre (forkortet DNA eller dna hvor a'et stammer fra engelsk acid) er en nukleinsyre, der indeholder degenetiske instruktioner, der benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer og nogle vira. Det er populært sagt livets alfabet og består af en polymer af deoxyriboseenheder (nukleotider). Et nukleotid består af en sukkergruppe (i DNA er det pentosen deoxyribose), en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper. De kvælstofholdige baser er dels purinerne adenin (A) og guanin (G) og dels pyrimidinerne thymin (T) og cytosin (C). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C. Nukleotider kombineres og danner nukleinsyrer (polynukleotider). DNA-molekylet består sædvanligvis af to lange, tynde strenge (men hos nogle vira kun én[1]), der snor sig om hinanden i en dobbeltspiral, også kaldet en dobbelthelix. Strengene er opbygget af skiftevis fosfat og deoxyribose, som er bundet sammen med kovalente bindinger. Mellem strengene sidder de fire kvælstofholdige baser omtrent som trin på en stige. Et trin består af to baser. A danner altid par med T, mens G altid danner par med C; det kaldes baseparringsreglen. Man kan således bestemme strukturen af en DNA-streng, når man kender den tilhørende streng, den komplementære streng. A og T holdes sammen af to hydrogenbindinger, G og C holdes sammen af tre.